mandag den 21. november 2011

Almen didaktik

For mig er almen didaktik, faget på læreruddannelsen, en meget omfattende, meget lærerig og et supersvær størrelse. 
Inden jeg fik faget som helårs-fag, forventede jeg at få svar på alle de spørgsmål jeg havde efter at have haft KLM (kristendom, livsoplysning og medborgerskab),psykologi og pædagogik. 
Det er meget store krav at stille til et fag, men det har også vist sig at være et meget alsidigt, og både meget konkret og meget abstrakt fag. 

For mig kan alle delaspekterne af undervisning puttes ind under denne her paraply, der hedder almen didaktik. På godt og ondt. Det er rigtig mange vigtige kompetencer der skal udvikles i dette, i denne sammenhæng set, lille fag. Med lille mener jeg at det ligger på ét år og består af en del netundervisning. For vores vedkommende på Bornholm, måske mere net end for andre. 
Det er et fag som jeg kæmper meget med, fordi det for mig er på dette område jeg har noget at vinde.