God undervisning

Principper for god undervisning

- Efter at have set Danskernes Akademi med Per Fibæk Laursen, og at have hørt hvilke punkter hans ser som de væsentligste principper for god undervisning, er jeg blevet inspireret. Der er så meget teori på området, så mange checklister med en masse punkter over principper. Jeg er selv af den overbevisning at der er uendeligt mange faktorer der spiller ind, men som lærer kan man være særligt opmærksom på nogle områder, som har særlig betydning for elevernes læring og den gode undervisning.

Jeg bed mærke i Per Fibæks punkter, da de appellerer til min måde at undervise på.

  Først og fremmest er det vigtigt med store og positive, men realistiske, forventninger til eleverne. Jeg har studeret Rosenthal-effekten, og ved hvor stor betydning det har for eleverne, hvilken attitude og hvilke forventninger man møder dem med i skolen. Det er også vigtigt at man som lærer giver udtryk for disse forventninger, for at gøre det klart for eleverne hvad de skal og hvad der konkret forventes af dem. Ellers kan det være utroligt frustrerende at sidde i en klasse, og lave nogle opgaver, deltage i nogle aktiviteter, uden egentlig at vide hvad målet er og uden at vide hvad læreren forventer at "resultatet" er. Dette hænger, for mig, tæt sammen med motivation. Jeg tror at man kan stimulere den indre motivation hos eleverne, hvis de kender målet med en aktivitet, hvis eleverne er klar over hvad de kan få ud af det, så tror jeg at motivationen stiger.

- Det næste punkt er at det er vigtigt med gode relationer og god, positiv atmosfære i klassen, mellem lærer og elever. Som meget teori tyder på, sker læring i relationer, derfor er det oplagt at fokusere på et positivt læringsmilijø, med fokus på klassens sociale liv. Her er trivsel også et nøgleord som er blevet populært i det sidste årti, hvis børn trives, lærer de mere. Og man kender det selv, det er da rarest at begås i et miljø der er præget af tillid, respekt og entusiasme. Hvis man føler sig tryg i sit klasserum tør man at begive sig ud på "gyngende grund" - og som Per Fibæk også betoner i programmet, så skal man som lærer frustrere eleverne, og det kan kun ende med det ønskede, hvis eleverne, sammen med læreren, har en positiv og tillidsfuld relation.

- Per Fibæks tredje punkt er målrettet og velstruktureret undervisning, hvor læreren giver gode forklaringer og eksempler. Den kan kædes sammen med det første punkt, hvor mål og metode gøres tydeligt for eleverne. Eksemplarisk undervisning tror jeg også på er vejen frem, for at gøre abstrakt undervisning mere konkret, og for at ingen elever sidder og flagrer når aktiviteten sættes i gang, er det vigtigt med tydelige instrukser og gode eksempler.

-Det er vigtigt at undervisningen sigter mod at eleverne forstår sammenhænge og principper i stoffet, er fjerde punkt på listen. Sammen med tydelige mål og velstruktureret undervisning, er det vigtigt at eleverne forstår den overordnede sammenhæng og de grundlæggende principper i undervisningsmaterialet

God klasseledelse er som femte punkt måske det overordnede begreb, for de ovenstående, det er i hvert fald en kompetence som er afgørende for god undervisning. Læreren kan skabe en positiv arbejdsorienteret atmosfære og som nævnt tidligere er dette en del af det positive læringsmiljø.

Det sjette og sidste punkt på Per Fibæks liste handler om vigtigheden af feedback, at der er tilbagemeldinger om hvordan det går elevernes læring, så eleverne selv, og sammen med læreren, kan følge processen og kan undervejs evaluere. Det er især også vigtigt med til feedback til læreren, for at kunne følge og lede hvordan det går elevernes læring. Det skal foregå som en dialog, med løbende gensidig feedback. Derfor er det specielt vigtigt at man som lærer er modtagelig og åben i sin lærerrolle.

 Kilde:

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Den_gode_undervisning.htm

 

Nutidens bud på ’Den gode undervisning’

Der er lavet mange lister med punkter over faktorer der har noget at sige i den gode undervisning. Såsom lavere klassekvotienter, tests, evaluering osv. Men en af de allervigtigste faktorer, som man har konkluderet i flere undersøgelser, er læreren. En lærer kan uddannes i de kompetencer, der for tiden er fokus på, og den gode undervisning kan dermed opnås. Ledelseskompetencen er især i fokus – da det er læreren der gerne skulle kunne lede elevernes læreprocesser, det være faglige eller sociale. For at kunne lede en klasse og undervisningen, er det vigtigt at huske at læreren også skal kunne være i stand til at skabe sociale relationer i klassen, mellem sig selv og eleverne og eleverne i mellem. At læring foregår i relationer er ikke ny viden, derfor er lærerens arbejde også relationsarbejde, såvel som planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning, bl.a. Det er heller ikke ny viden at læreren ikke bare fylder kundskaber på eleverne, den såkaldte tankpasserpædagogik. I dag ses undervisning som en dialog, en dialog hvor læring er i fokus. Hvor eleven også er en aktiv del af processen, men hvor læreren kan lede processen, planlægge aktiviteter der gør målene klare og være den mervidende part.

Det forekommer også at ’god’ og ’effektiv’ ofte går hånd i hånd, og det giver for mig god mening, da god undervisning, må være dér hvor eleverne lærer noget. Bagefter kan man så kigge på hvad det er eleverne lærer og hvad målet med undervisningen var.

Nogen mener at motivation er altafgørende, fordi læringen sker i hovedet på den enkelte, og derfor skal den enkelte være motiveret for at lære, indholdet skal være motiverende og aktiviteterne skal være motiverende. Det er en del af lærerens opgave, at vælge indholdet. Opstille klare mål og gøre eleverne det tydeligt hvor de skal hen og hvordan de kommer derhen. Dette kan føres tilbage til ledelseskompetencen som er en vigtig faktor hos læreren, for at optimere undervisning, med resultatet læring.

Hilbert Meyer bliver der flere gange henvist til, han har også opstillet en række punkter som er kendetegn for god undervisning. Flere af punkterne er henvendt til lærerens opgave.

Det bliver også nævnt nogle gange at man ikke skal tage foregivet det eleverne kommer med når de møder i skolen, og som Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, giver dette også meget god mening. Struktur er et andet nøglebegreb når man snakker om ”den gode undervisning”, at det giver mening for eleverne, at de ved hvad de skal, hvorfor og hvordan.

Det må altså konkluderes at når det handler om den gode og effektive undervisning, er det ikke sådan lige til at formulere. Der er en masse ting der spiller ind, og i læreruddannelsen kommer man omkring rigtig mange af aspekterne, hvordan man strukturerer og planlægger undervisning, hvordan man vælger indhold, metodevariation osv. Men det handler ligeså meget om den klasse man står i, og der er det vigtigt at man bl.a. er god til at skabe positive sociale relationer og et godt læringsmiljø, men en god atmosfære, og det er sværere, mener jeg, i forhold til den konkrete undervisningsplanlægning. Det sociale liv i en klasse og en masse forskellige elever at forholde sig til, det er på en måde uhåndgribeligt, men så uendelig vigtigt. Der er ingen opskrift på den gode undervisning, derimod er det op til den enkelte lærer at tage højde for alle de ting der spiller ind og gøre det klart for sig selv, hvad man som lærer selv ser som god undervisning. 

Læst:

http://pub.uvm.dk/2000/selvevaluering/6.htm

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/354839:Kronik--Hvad-er-god-undervisning-egentlig-for-noget

http://www.folkeskolen.dk/42685/god-laering-kraever-struktur